Medarbejdere til udendørsekspedition og opfyldnings team

Oprettet 11. marts 2024
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Fogs trælastforretninger og byggecentre er stedet hvor kvalitet og service er i højsædet- både i forhold til kunder og medarbejdere.

 

Vi har forrygende travlt, og søger derfor to medarbejdere  til vores udendørsekspedition for byggematerialer i Værebro. Hos Fog Værebro beskæftiger vi 60 medarbejdere, der både håndterer salg til professionelle erhvervskunder, og salg til det private gør-det-selv marked. Derudover er vi en af de store logistikforretninger i Fog.

 

Vi søger lige nu to medarbejdere, der primært skal beskæftige sig med servicering af vores erhvervs- og privatkunder på pladsen og i hallerne. Samtidig vil du have ansvaret for trimning, oprydning og vareopfyldning, så salgsområdet altid står klart og trimmet til vores kunder. Du kommer til at indgå i et team på seks medarbejdere, der arbejder fuldtid/deltid.

 

Om dig

Det er et krav, at du har branchekendskab eller er trælastuddannet. Du har truckcertifikat og kørekort til personbil. Du sætter en ære i at yde god service og rådgivning samt at skabe stærke relationer til vores kunder - kort sagt, du brænder for at yde kunderne branchens bedste service. Du har kendskab til IT på brugerniveau. Du behersker engelsk på brugerniveau.

 

Vi tilbyder

Afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver i en virksomhed der indgår i en af branchens førende koncerner, og hvor vi lægger meget stor vægt på god kundeservice. Vi har et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor godt samarbejde er vigtigt. Du får god mulighed for at lære af nogle af branchens bedste kollegaer. Er du ambitiøs, får du gode muligheder for at videreudvikle dig og dermed bane vejen for en karriere i koncernen.

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og favorable personaleforhold såsom firmasommerhuse, favorabel personalekøbsordning, firmaarrangementer samt gode muligheder for videreudvikling og uddannelse.

Hvis ovenstående har din interesse, bedes du sende en ansøgning via linket i dette opslag så hurtigt som muligt. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Vil du høre mere om den ledige stilling, er du velkommen til at ringe til Byggecenterchef Martin Kristensen på telefon 25 41 93 27.

Arbejdsadresse

Lyshøjvej 14, 3650 Ølstykke, Danmark