Kollega til spændende job i vores udlejning

Oprettet 13. juni 2018
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Kære ansøger – og måske kommende kollega

Mit navn er Katja, og jeg er salgsleder i udlejningen i vores trælastforretning på Firskovvej i Lyngby. Jeg leder efter en kollega, der er fiks på fingrene og som sætter en ære i at yde en god og professionel service. Er det dig? Så skynd dig at læse videre – for så er du måske vores nye kollega i udlejningen!  

I vores udlejningsafdeling har vi maskiner, der dækker alle behov, der kan opstå under et byggeri eller under have- og anlægsarbejder.

Dine opgaver bliver

•Kundebetjening og rådgivning om brug af maskinerne
•Almindelig vedligeholdelse og rengøring af maskinerne
•Telefonbetjening og booking af udlejningsordrer i vores IT system

 

Du bliver en del af et team, som betjener håndværkere, virksomheder og private kunder i en virksomhed hvor den daglige omgangstone er fri og uformel. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt i tidsrummet 6.00 –17.30 på hverdage, 8.00–14.00 om lørdagen og 10.00-14.00 om søndagen. Weekendarbejdet er enten hver anden lørdag eller hver fjerde weekend.

Du har gerne en baggrund som håndværker eller mekaniker. Du har gode samarbejdsevner, du engagerer dig, og du har en positiv indstilling og et godt humør. Du skal kunne arbejde med IT på brugerniveau.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, arbejdstøj og favorable personaleforhold såsom firmasommerhus, personalekøbsordning, firmaarrangementer, firma sportsklub samt gode muligheder for videreudvikling og uddannelse.

Har du fået lyst til at blive vores nye kollega, så er du meget velkommen til at
ringe til mig på telefon  40221979. Send din ansøgning via linket i dette opslag
så hurtigt som muligt.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Mange hilsener fra Katja Allengreen, Salgsleder i Fog Lyngby

Arbejdsadresse